Ca. 250.000 danskere – eller 5 % af befolkningen – lider af moderat til svær depression. Ca. hver femte dansker kommer på et tidspunkt i deres liv til at opleve en form for depressiv periode.
Depression og lavt selvværd
Har du stærkt nedsat humør i en periode på mindst to uger, er det kendetegnet som en depressiv episode. Lavt selvværd handler om de negative tanker, vi har om os selv.
Depression og lavt selvværd påvirker dine relationer til familie og venner i betydelig grad. Det kan også gå ud over dit arbejde, din søvn, din appetit og din sundhed.
Hvad tænker andre om mig?
Personer med depressioner og lavt selvværd kæmper ofte med en form for vedvarende, depressiv tankevirksomhed om fortiden. De spekulerer meget på, hvad der er gået galt i deres liv. ”Hvad er det med mig? Hvorfor har jeg det sådan? Hvad tænker andre om mig?” Det er tanker som dem, der bliver ved med at kværne rundt, og som aldrig stopper helt.
Metakognitivt terapi mod depression
Hos Heydenreich Psykologerne arbejder vi ud fra et metakognitiv perspektiv. Det er er en forholdsvis ny behandlingsform, som fokuserer på at reducere spekulationsprocessen hos deprimerede.
Metoden optræner dig til at være observatør over for egne tanker og lære at lade tankerne være i fred. Samtidig er teknikken effektiv til at skabe mere balance og overskud.